Instruktion til KUM klassisk 10. maj 2008



Løbsområde: Stenderupskovene.
   
Stævneplads: Stenderup Midtskov. Mørkholtvej 5, 6092 Stenderup.
  Afmærkning fra Skamlingvejen mod Agtrup og Sdr. Stenderup.
Der er ca. 100 m fra Parkering til Stævneplads.
   
Løbskort: Stenderupskovene, 1:10.000 og 1:15.000.
  Fremstillet i 2008 med kortkonsulentens godkendelsesmærke.
Ækvidistance 5 m. Der løbes på printet kort.
Der foregår i øjeblikket en del skovarbejde, som kan medføre nye spor og forhindringer.
For de svære baner: I et bestemt område med mange spange kan disse ligge så tæt, at det på kortet umiddelbart, men fejlagtigt kan opfattes som en sti.
   
Terrænbeskrivelse: Udpræget løvskov med en del kupering mod Lillebælt. Enkelte dybe slugter skærer sig ind i løbsterrænet. Mange stier og grøfter samt visse steder tæt underskov og nogen undervegetation.
   
Opvarmning: På snitzlet rute til start.
   
Baner:
Klasse Sværhedsgrad Banelængde Poster Målestok
D 11-12 Let 3,4 km. 11 1:10.000
H 11-12 Let 3,5 km. 12 1:10.000
D 13-14 Mellemsvær 4,5 km. 14 1:10.000
H 13-14 Mellemsvær 5,0 km. 16 1:10.000
D 15-16 Svær 5,2 km. 15 1:10.000
H 15-16 Svær 6,9 km. 19 1:10.000
D 17-18 Svær 6,5 km. 17 1:15.000
H 17-18 Svær 8,7 km. 20 1:15.000
D 19-20 Svær 7,4 km. 19 1:15.000
H 19-20 Svær 10,3 km. 24 1:15.000
   
Kontrolsystem EMIT elektronisk kvitteringssystem.
  Løberne kan selv medbringe deres egen EMIT-brik. Husk at opgive nummer på EMIT-brik ved tilmelding.
  Lånebrikker udleveres ved start.
  Bortkomne lånte brikker skal erstattes med kr. 350,-.
   
Brystnumre: Forefindes ved starten og påsættes inden fremkaldelse.
   
Startlister: Opslås på stævnepladsen og ved start, og vil kunne findes på KUM hjemmesiden.
   
Postbeskrivelser: IOF-symboler er påtrykt løbskortet.
  Der udleveres løse postbeskrivelser ved start mod forevisning af forsvarlig fastgørelse.
   
Start: Første start kl. 14.00.
  Starten er beliggende ca. 1.200 m. fra stævnepladsen.
Løberne fremkaldes 4 min. før start og EMIT-brik udleveres, og startnummer checkes.
Kort før start anbringes brikken i startposten, og må først fjernes i start-øjeblikket.
Løbskortet tages fra kassen med den korrekte klassebetegnelse af løberen selv.
Løbere i klasserne H/D 11-12 får udleveret kortet 2 min. før start.
Løberne er selv ansvarlige for at få det rigtige kort.
   
Poster: Visse steder ligger posterne meget tæt. Kontroller derfor posternes kontrolnumre.
  Bemærk at der er to sidsteposter.
   
Væske: Der er væske på følgende baner:
  H19-20: Efter 2,7 km og 6,4 km.
H17-18: Efter 2,7 km og 5,0 km.
H15-16: Efter 3,5 km.
D19-20: Efter 3,6 km.
D17-18: Efter 2,9 km.
   
Max tid: 2½ time.
   
Overtrækstøj: Transporteres fra start til stævneplads.
   
Målgang: På målstregen stemples målposten. Herefter aflæses brikken og stræktider udleveres.
  Inden målslusen forlades afleveres løbskort og EMIT-brik.
Udgåede løbere SKAL melde sig i mål.
   
Resultater: Individuelle resultater opslås på stævnepladsen.
  Samlet resultat offentliggøres ved præmieoverrækkelsen kl. 20:30.
   
Kiosk: Velassorteret kiosk forefindes på stævnepladsen.
   
Toilet: Der er toiletter på stævnepladsen.
   
Præmier: Der er præmier til de tre hurtigste i hver aldersklasse.
  Præmierne uddeles kl. 20:30 i forbindelse med festmiddagen i stævnecentret.
   
Bad og omklædning: I stævnecentret på Vonsild Sogneskole.
   
Tobaksrygning: Al tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt på stævnepladsen og i skoven.
   
Stævnelederteam: Susanne Højholt, Per Eg Pedersen og Anne Gunnersen, KOK
   
Banelægger: Ulrik Staugaard, KOK
   
Banekontrol: Klaus Staugaard, KOK
   
Stævnekontrol: Marianne Lynge Krogh, BUU
   
Overdommer: Helge Søgaard, DOF